Historie

BÅDELAUGET KROGENS HISTORIE

Lystbådehavnen blev indviet 14. maj 1933 ved en stor fest med flere tusinde deltagere og den blev da anset for at være ”Nordens smukkeste Lystbaadehavn”. Den havde kostet godt 2 millioner kr., svarende til godt 75 millioner kr. i 2012-kroner. På indvielsesdagen afsløredes tillige mindestenen for fhv. borgmester Jakob Jensen, der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933.

Under og efter 1. Verdenskrig blev havnen i Aarhus udbygget kraftigt. Den daværende Nordre Mole, hvor lystbådene hidtil havde holdt til, blev som led i udbygningen fjernet. En plan fra 1920 om at bygge en ny lystbådehavn og fiskerihavn mod syd blev forkastet for ikke at skæmme den smukke Strandvej. I maj 1924 foreslog Aarhus Sejlklub og Sejlklubben Bugten anlæg af en lystbådehavn mod nord. Året efter var havneingeniør Holger Gebauer klar med et forslag om en ny havn mod nord, altså ud for Østbanegården, men på grund af dårlig økonomi kom arbejdet først i gang i 1928.

Der var tale om et omfattende havneprojekt, der var opdelt i en række delentrepriser, så en række forskellige entreprenørfirmaer blev hyret til arbejdet, bl.a. Christiani & Nielsen og Hoffmann & Sønner. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet voldsomt. I de følgende år skred arbejdet dog roligt fremad og der blev lavet kajmur, dækmoler, veje og skibs- og bådebedding.

Lystbådehavnen blev begrænset mod havet af et 890 meter langt kystværn. Den fik en 103 meter lang østre dækmole og en 145 meter lang vestre dækmole. Det østre bolværk var indvendigt 465 meter langt og det vestre bolværk 137 meter langt. Havnebassinet var omkring 4 meter dyb. Mod syd var bolværket 54 meter langt og her blev placeret to beddinger beregnet for lystbåde på op til 100 tons. Hertil blev bygget Beddingshuset, der var færdigbygget i august 1932 og i samme stilart blev opført en efter tidens forhold fornem toiletbygning, ”Nødtørftsanstalt”. Arealet øst for ophalingsbeddingerne blev stillet til rådighed for roklubberne og arealet vest for blev udlejet til skibs- og bådebyggerier.

Ved nordmolen på vestsiden i Fiskerihavnen friholdt Kommunen et areal til benyttelse for mindrebemidlede arbejdere fra midtbyen. De kunne her have en lille jolle liggende og supplere deres madbudget ved, at fange fisk i Århus Bugten. Området blev hurtigt døbt ”SocialKrogen”. Mange folk fra havnen og byen overlevede på den måde finanskrisen og depressionen.

I 1981 gik nogle af folkene bag SocialKrogen sammen for at stifte ”Bådelauget KROGEN”.

Onsdag den 17/6-1981 afholdtes der i lokalerne Ungdomsklubben Tunøgården stiftende generalforsamling. Oprettelse af ”Bådelauget KROGEN” blev enstemmigt vedtaget.

På havnen Fiskerivej blev opsat en lille blå skurvogn til klubhus.

Senere har Bådlauget udviklet sig. I slutningen af 1980´rne kom det nuværende røde klubhus. (Fiskerivej 13) Sammenbygget af et par skurvogne og indrettet med køkken, toilet og bad. Laugets vedtægter bygger på fritidsfiskeri og lystbådesejlads. Navnet ”Social KROGEN” hænger stadig ved. Det er ikke det officielle navn, men det sociale indgår stadig i dagligdagen. Klubhuset besøges dagligt af gamle fritidsfiskere, havnearbejdere og håndværkere.

Efter Århus Kommune har overtaget denne del af havnen, sker der mange ting. KROGENS fartøjstation er blevet udvidet med en flydebro, og træbroen med de gamle fiskebåde er omlagt til pælepladser for fritidssejlere. I dag administrerer KROGEN 82 bådpladser for fritidssejlere. KROGEN anløbes hvert år af en del gæstesejlere, da KROGEN er medlem af frihavnsordningen og gæstesejlere sætter også pris på det ”gamle” havnemiljø, der stadig kan opleves i KROGEN. De sidste par år har KROGEN også huset flere fastliggere, der bor i deres båd, og på den måde giver et spændende islæt i dagligdagen.

Fremtiden for Bådlauget KROGEN kan med den nuværende udvikling i Nordhavnen virke lidt uklar, men den nuværende bestyrelse håber på en positiv indstilling fra Århus Kommune til klubbens fortsatte eksistens under den nye udvikling i området.