Villy Andersen er død

Mangeårigt medlem af Bådelauget Krogen Villy Andersen er død. Villy blev 75 år og døde efter kort tids sygdom

Villy var med, da Krogens klubhus, som vi kender det i dag, blev bygget. Han var en meget markant person, som havde faste meninger. Næsten hver dag kom han på havnen fra kl.10 indtil middag, og startede altid med at lufte sin lille hund. Herefter hyggede han sig med venner i klubhuset eller, når det var godt vejr, på bænken ved gavlen af Pakhuset. Villy var en fast bestanddel af den lille flok, som i folkemunde blev kaldt “formiddagsholdet”.

Villy Andersen blev bisat torsdag d. 18. november kl. 13.30 fra Vestre Lille Kapel. Bådelauget Krogen var repræsenteret ved bisættelsen af Aage Haumann.

På bestyrelsens vegne

Bjørn Bønne Petersen

Formand

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *