Røde/grønne skilte

Til alle pladslejere og medejere:

Så er sejlsæsonen 2020 i gang, hvilket betyder at i skal besøge lystbådehavne og Krogen får besøg af gæstesejlere.
For at sikre at vore gæstesejlere hurtigt finder en plads der passer den enkeltes båd, er det vigtigt at i husker at vende jeres skilt til grønt.
På skiltet skriver i med en tusch hvor lang tid pladsen er fri og gerne hvornår på dagen i forventer at være tilbage.
Der kan skrives direkte på den grønne plade eller, som vist på billedet, på en blød magnet plade. Skriften er efterfølgende let at fjerne med sprit.

Alle ved jo hvor dejligt det er, når man anløber en havn, hvor de hjemmehørende har husket at vende skilte til grønt, og den oplevelse vil vi gerne give Krogen’s gæstesejlere.

Skulle I glemme at vende skiltet kan I risikere at en gæst er lagt ind på jeres plads.
Ønskes der ændring på det i har skrevet på det grønne skilt kan I kalde Steen Fosgrau på tlf. 20898023, så vil han være behjælpelig med at ændre det.

På forhånd tak for jeres hjælp, den vil ganske sikkert bidrage til at vi får glade gæstesejlere og dermed velkommen gæsteleje til klubben😄👍⛵️

Bedste hilsen
Fartøjsinspektør
Bjarne og fungerende havnemester Steen.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *